210.000 mg
Solo show, 2023
Mellemrummet
210.000 mg, 2023
320 tomme pilleetuier
72 cm x 190 cm
Udstillingen 210.000 mg (tohundredeogtitusind miligram) viser et enkelt værk hængende fra loftet i midten af rummet. Værket består af 320 sammensyede tomme pilleetuier med det anti-depressive præparat sertralin, indtaget og gemt fra 2017 – 2023. Som det hænger frit svævende vækker det, med sine gennemsigtige rækker og kolonner, referencer til afskærmning og forhæng. Den slags man kan skjule sig bag, men også se igennem og ud fra. Derudover ligner den sølvglinsende side de alutæpper, man kan bruge i en nødsituation og som nutidens preppere anskaffer sig, måske uden tanke for, at i en potentiel nødsituation, vil manglen på netop (anti-depressiv) medicin også sætte ind. På sin vis henviser værket til en personlig krisesituation – en behandling af en konkret depression – og agerer nærmest monument over en afsluttet tid. Samtidigt stiller det spørgsmål ved, hvad det egentlig er for aktuelle undtagelsestilstande, som vores samfund (også) er plaget af.
Documentation and installationview from Mellemrummet Godsbanen, Aarhus 2023.
All documentation photos: Lotte Bækgaard.