Sertraline

2020

Photography


Printed on dibond 

15 of 680 photographs 










26. marts 2017, dosis 200 mg

Billede 40 ud af 680


Efter to måneder på landet hos mine forældre, nåede jeg den fulde dosis. Jeg vendte tilbage til København. Medicinen begyndte at virke, og jeg kunne overskue mere, men var samtidigt meget træt. På jobcentret sagde socialrådgiveren, som var en ung kvinde på min alder, at jeg ikke var klar til at søge jobs som normale. Efter lidt tid fik jeg afslag på sygedagpenge.


Billedet er fra den første morgen tilbage i København. Selvom det gik bedre, var det en skrøbelig situation, og jeg var konstant agtpågivende overfor, ikke at komme til at presse mig selv for meget. Alligevel skete det ret tit; det var svært at sige nej med sociale relationer tæt på.

25. april 2017, dosis 200 mg.

Billede 78 ud af 680


Sidst i april, efter knap fire måneder på venteliste, startede jeg i ambulant behandling på psykoterapeutisk klinik i Københavns Psykiatri. Behandlingen bestod af ugentlig gruppeterapi og strakte sig over 14 uger. Psykologerne var dygtige, og selvom det var enormt slidende at dukke op, var det også de sessioner som faktisk ændrede min hverdag til det positive.

Hvor 2016 havde været én lang nedtur, var det meste af 2017 en konstant rutsjebanetur; det gik bedre, så dårligt, så bedre, og så dårligt igen.

.

26. Januar 2018, dosis 150 mg.

Billede 367 ud af 680


Efter et års sygeorlov, vendte jeg tilbage til Glasgow for at færdiggøre min uddannelse på kunstskolen. Jeg var hvad man kan betegne som rask; psykisk stabil og i stand til at passe studie, arbejde og sociale relationer. Af hensyn til min forsatte stabilitet forblev jeg på Sertralin, og trappede kun langsomt ned. Jeg så forsat en psykiater.


På billedet er jeg 10 uger henne, men tre dage efter, aborterede jeg. Hvis jeg skal pin-pointe én oplevelse i mit liv som den mest rædselsfulde, må det være denne.

7. November 2018, dosis 125 mg.

618 ud af 680


Det lykkedes mig, at færdiggøre min uddannelse – noget som jeg ikke havde troet muligt et år forinden. Og trods en hård spontan abort, mens jeg var i Glasgow, blev jeg et par måneder efter gravid igen. Min graviditet forløb på mange måder normal. Men jeg blev fra starten af kategoriseret som 'sårbar' og fik derfor en række ekstra tilbud. 


På billedet er jeg 33 uger henne i min anden graviditet. Efterhånden som graviditeten blev fremskreden skiftede billederne og projektet karakter; fra at portrættere et sygdomsforløb begyndte det at omhandle et begyndede moderskab.

20. januar 2019, dosis 125 mg.

680 ud af 680


Mine daglige billeder skiftede fra at omhandle depression til at omhandle graviditet. Jeg blev igen interesseret i at portrættere kvindekroppen, men på samme vis, som mens jeg havde været syg; så ærligt som muligt. Samtidigt havde jeg stadig fornemmelsen af, netop at være vendt tilbage til overfladen efter depressionen, og på den måde kredsede spørgsmålene stadig i mit hovedet, om hvad det vil sige, at være rask.


På billedet er jeg 38 uger henne – 10 dage før jeg føder min datter Sonja. Fordi jeg tog sertralin skulle jeg blive tre dage på Rigshospitalet efter fødslen, da jeg var mere udsat for en efterfødselsreaktion. 

Kort tid efter at min datter var født, afsluttede jeg projektet.