Kunsten at Tjene
Performance, 2020 - 2022
Kunsten at Tjene, 2020
Performance piece duration 2 hours
In collaboration with Tam Vibberstoft and PernillePoet
Kunsten at Tjene er et performanceprogram og interdisciplinært samarbejde skabt af kunstnerne Lotte Bækgaard,
Tam Vibberstoft og PernillePoet. Kunstnernes baggrunde er funderet i billedkunst og scenekunst, musik og poesi. Derudover arbejder alle tre kunstnere som tjenere og rengøringsassistenter ved siden af deres respektive kunstnerpraksiser.
Motivationen for projektet stammer fra egne (og mange andre kunstneres) oplevelser af dårlige arbejdsforhold og den skamfulde præmis; At være nødsaget til at have en ufaglært bibeskæftigelse til mindsteløn uden for den kunstneriske praksis. Herunder ikke mindst den økonomiske usikkerhed og hårde konkurrence om jobs, som følge heraf - især i lyset af coronavirus.
Som en reaktion på dette fremhæver og undersøger Kunsten at Tjene kunsten i servicebranchen ved i performancen, at sammenblande de to forskellige roller; Kunstneren og tjeneren.
Performancebeskrivelser:
Din tjener - Din kunstner af Lotte Bækgaard
Din tjener - Din kunstner, fremhæver de handlinger, som tjeneren og kunstneren udfører, men som normalt ikke tillægges værdi. Som resultat kan man opleve 'Tjenerens Koreografi'': En almindelig, men indstuderet, handling hvor tjeneren bevæger sig rundt mellem bordene, bærende på en stak håndmalede tallerkner. Samt 'Kunstnerens Koreografi' hvorunder helt personlige servietter uddeles. Derudover fremføres 'Tjenerens Monolog' og 'Kunstnerens Monolog': To forskellige tekster formet som en slags envejs kommunikation, der på forskellige tidspunkter i løbet af performancen højt reciteres for hvem, der orker lytte. Endelig kan gæsten også bede om at få 'regningen' og har gæsten travlt fås oplevelsen også som take away.
Den Åndende Tjener af PernillePoet
Mødet med Den Åndende Tjener er mødet med det hele menneske bag forklædet, frem for med den tjenende ånd; Når betjeningen bliver nær, og spørgsmålene gradvist bliver mere med interesse i gæstens liv, end i om der skal mere vand til bordet; Når tjenerens instrumenter, dugen, glassene og bestikket, pludselig bruges til at skabe musik; Når digte åbenbarer sig på viskestykker og skjorterygge; Og når bordet afryddes med skateboardet eller væguret som bakke.
Den Kunstige Menu af Tam Vibberstoft
Et normalt cafébesøg forløber altid efter den samme opskrift fra seating til afregning, og rollefordelingen mellem gæst og tjener er forudsigelig. Den Kunstige Menu er et narrativ, der foregår parallelt med det almindelige cafébesøg. Gæsten kan bestille både fra det almindelige menukort og fra Den Kunstige Menu. Her tilbydes hverken vådt eller tørt men i stedet bl.a. Ærlighed og Ro. Med ganske få, diskrete virkemidler og en stræben efter det tillidsfulde møde mellem performer og gæst, udstiller Den Kunstige Menu det konstruerede narrativ omkring et cafébesøg og forsøger at menneskeliggøre det.
Photos from 2 hours performance in Den Frie Udstillingsbygning during Cph Stage 2021.
All documentations photos: Mia Rewitz.
Photos and video from 3 hour performance in Kvindemuseet during Art Weekend Aarhus 2020.
All photos and video by Mariana Gil.